• Erhvervskunde
  • Privatkunde
12.05.2023

Kom med til jubilæumsfest

I år passerer vi en vigtig milepæl i Nordjysk Lifts historie. Vi fejrer 25-års jubilæum, og du er inviteret med til festen!

I anledning af vores jubilæum inviterer vi alle kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere fra hele landet til stor jubilæumsfest. Festen finder sted fredag d. 25. august 2023 ved vores hovedsæde i Hjørring.

I løbet af dagen kan du deltage i spændende aktiviteter. Du får blandt andet mulighed for at prøvekøre nogle af vores maskiner og opleve vores maskinpark i aktion. Vi serverer selvfølgelig også en lækker menu med mad og drikkevarer.

Det er vigtigt for os, at alle interesserede fra hele Danmark har mulighed for at deltage i vores store festdag uden bekymringer om transport. Derfor tilbyder vi bustransport til og fra festen med afhentning og aflevering ved alle vores lokale afdelinger.

Tilmeld dig festen og bestil bustransport her

Vi er utroligt glade for og stolte af at kunne fejre 25-års jubilæum, og det kunne ikke have ladet sig gøre uden alle vores kunder og samarbejdspartnere. Jubilæumsfesten er en måde for os at takke dem og fejre vores fælles succes.

Nordjysk Lifts 25-års jubilæumsfest er en begivenhed, du ikke vil gå glip af. Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en festlig og mindeværdig dag d. 25. august!

Tilbage til nyhedsoversigten